Som forlag er der rigtig mange aftaler mellem parter, der skal etableres. Vi er lige nu i gang med at […]
Fonde giver gode muligheder for dig, der har interesse i at finansiere din egen udgivelse. Hvorfor betale for sin egen […]
1. Det handler ikke kun om pengeEt godt match mellem forfatter og forlag handler lige så meget om kemi som […]
På forlaget får vi rigtig mange gode spørgsmål, men også rigtig mange af de samme spørgsmål. Det er klart, for […]
Der er så mange gode grunde til at udgive en bog! Har du en virksomhed inden for et særligt område? […]
Går du med en drøm om at få udgivet de sirligt skrevne ord, som du har gemt væk i skuffen […]
Når du citerer kilder eller refererer til andre værker, er der ganske klare og simple regler for hvad man bør […]
Hvad er forskellen på fotografiske værker og fotografiske billeder? Når vi udgiver en bog med billeder, skal man på forhånd […]
Redaktionel sparring Er du færdig med første manuskriptudkast til din bog? Eller har du brug for sparring til at komme […]
Følgebrevet, du sender til et forlag sammen med dit manuskript, er et vigtigt led i at få antaget dit værk. […]
Som forlag er der rigtig mange aftaler mellem parter, der skal etableres. Vi er lige nu i gang med at styrke vores forhold med Danmarks boghandlere og detailkæder, som vores eksterne salgschef Peter Reismer står for. Derfor kan du sandsynligvis finde mange af vores seneste udgivelser i endnu flere butikker over hele landet henover sommeren. Som altid kan du finde bestille enhver af vores udgivelser hjem til din lokale boghandel, det er blot at spørge!
Når din bog udkommer, vil den være tilgængelig via vores webshop, Bog & Idé, Saxo, m.fl. Det betyder, at der altid er mulighed for at din bog bliver opfanget af sultne læsere. Vi har også din bog med på BogForum, hvor der er gode chancer for, at læseglade mennesker støder på den.
Der er rigtig mange gode grunde til at være lidt frembrusende i forbindelse med markedsføringen af din bog. Frembrusende, ikke aggressiv. Ingen kan kende til din bog, hvis du ikke spreder ordet om den. Det gør du ved at have et godt netværk, der ønsker at støtte op om dit bogprojekt. Men det hjælper heller ikke at folk føler sig tvunget til at læse bogen for at gøre dig tilfreds. Det kommer der sjældent en god læseoplevelse ud af. Sørg for at vække deres oprigtige interesse.
Du kan med fordel bruge sociale medier til at nå dem, du ikke kender, men som du har ting til fælles med. Her skal du lave research, interagere og virkelig være til stede, før du kan overbevise folk om at købe dit personlige mesterværk af en bog. Det kræver en solid indsats og dedikation at holde sig relevant på sociale medier, men det kan gøre en kæmpe forskel.
Brug Facebook-grupper og hashtags på Instagram for at finde din målgruppe. Du behøver ikke at markedsføre din bog direkte til dem, men du kan være opsøgende ved at linke til din bog, når du støder på et opslag, der behandler emner, som din bog dækker. Vær altid opmærksom på gruppernes regler.
Undgå at presse bogen ned i halsen på folk. Vær i stedet diskret omkring din salgsstrategi og fremhæv emner fra bogen og scener, som folk vil finde spændende og relaterbare i stedet for kun at køre "Køb-min-bog"-strategien. Sørg altid for, at du kun deler smagsprøver fra bogen, så der er en grund til at købe og læse den.
Samtidig kan det i tilfælde af førstegangsudgivelser være en fordel at sælge sin bog med rabat, så den kan komme ud at leve, og folk får interesse for den. Hvis ingen får den købt, fordi den ligger i den dyre ende og er ukendt, er risikoen for at den aldrig rigtig bliver en indtægtskilde desværre stor. Der er en fin balancegang mellem at forstå forbrugeradfærd samtidig med, at man er bevidst om sin økonomiske situation. I sidste ende er det en forretning, og forfatterskabet må behandles derefter, selvom det for mange kreative sjæle kan virke uoverskueligt og tungt. Husk, at vi er her til at hjælpe og altid vejleder efter bedste evne. Vi har efterhånden over ti år og 400 bøgers erfaring med os.
Med dette mener vi, at det altid er en fordel at holde sig opdateret i forhold til lokale begivenheder som giver mulighed for at promovere din bog. Vær til stede på biblioteker og spørg, om lokale butikker vil sælge din bog. Hvis du har skrevet en børnebog, kan det være, at du må arrangere en højtlæsning på den lokale skole eller i den lokale børnehave. Her kan du også få et førstehåndsindtryk af bogens indhold. Børn er meget ærlige, så hvis de beder om et kapitel mere, er du som regel godt på vej!
Der er rigtig mange (gratis) muligheder for at lave en hjemmeside, hvor du nemt kan opbygge dit eget lille univers. Her kan du informere om bogen, skrive lidt om dig selv og holde dine følgere opdateret omkring, hvilke events du kommer til at deltage i, og hvor de kan møde dig. Du kan også lave en kontaktformular, hvor dine læsere kan skrive til dig med spørgsmål til bogen. Der er ingen tvivl om, at det betyder meget, at dine læsere kan finde dig, og at du er tilgængelig for dem.
I markedsføringssammenhænge er det altid vigtigt, at du sætter dig i modtagers sted. Hvis du kun tager højde for dine behov som sælger, vil du ikke overbevise nogen, fordi det er tydeligt, at du kun bekymrer dig om egne behov. Her har vi et par tips, der kan hjælpe dig ud af den til tider aggressive sælger-mentalitet.
Som forfatter har man som regel læst et par bøger. Derfor har du allerede den bedste forudsætning for at forstå din målgruppe, fordi du har en idé om, hvad der skal til, før du er overbevist om at købe en bog af en ukendt forfatter. Hvis ikke, så prøv at sætte dig i deres sted.
Ofte skriver vi om det, der interesserer os. Derfor ved du allerede, hvorfor din bog er interessant, og hvad der gør den unik. Det kan du meget bedre formidle, end vi kan som forlag. Derfor skal du have tiltro til dit projekt og sørge for at støtte op om din egen indsats.
Du kan med fordel følge med i dine yndlingsforfatteres strategier for markedsføring på sociale medier, det er en god inspirationskilde. Selvom det kan være svært at kopiere deres strategier, fordi de ofte allerede har succes med en væsentlig følgerskare, kan du godt lade dig inspirere af deres tilgang til markedsføring og formidlingen af deres bøger. Dine helte behøver ikke at have udgivet en bog, måske laver de foredrag eller sælger tøj, men mentaliteten er den samme. De formidler et budskab på en effektiv måde til deres målgruppe, og du skal gøre det samme.
Dette punkt burde måske stå først, men nu nævner vi det til sidst, for så er det dette punkt, du husker og (forhåbentlig) straks giver dig til! Det er helt basalt for enhver markedsføringsstrategi, at du specificerer din målgruppe.
Du føler måske, at der er noget for enhver i din bog, men det er sjældent tilfældet, og det er helt afgørende, at du indsnævrer din målgruppe til dem, som din bog er allermest relevant for. Det er noget, vi ofte oplever, at forfattere har svært ved, men det gør en stor forskel, fordi det giver dig mulighed for at henvende dig direkte til nogle specifikke personer, som vil være nemmere at overbevise, end hvis du prøver at henvende dig til alle på en overfladisk måde.
Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Der findes rigtig mange måder at gøre det på, men det kan hjælpe at have en specifik persona i hovedet, som er indbegrebet af den "perfekte" læser til din bog. Er det en kvinde, mand eller måske en ikke-binær person? Er de under 20 år eller 60+? Har de tre børn eller fem katte? Handler de i Irma eller Fakta? Der er rigtig mange spørgsmål, du kan stille til denne persona, som vil gøre det meget lettere for dig at skrive til dem, fordi du forstår deres forudsætninger, såsom deres økonomiske perspektiv, deres hobbyer og interesser, deres familiesituation og deres arbejdsvilkår. Jo mere specifik du kan være jo bedre. Vær ikke skræmt af, at denne persona ikke er virkelig, for meningen er, at din persona skal hjælpe dig i din skrivning ved at sørge for, at folk i din målgruppe kan relatere til helt specifikke punkter i din markedsføringstekst, som skiller sig ud og fanger deres opmærksomhed.
Læs vores svar på alle de gode spørgsmål, vi ofte bliver stillet lige her.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os.
E-mail: forlaget@historia.dk
Tlf.: 27 14 40 65
Telefontid
Mandag: 10:00-11:30
Tirsdag-Fredag: 09:00-11:30
Helligdage: Lukket
Fonde giver gode muligheder for dig, der har interesse i at finansiere din egen udgivelse. Hvorfor betale for sin egen udgivelse, tænker du måske? Jo, det er en fordel, hvis du vil bevare rettighederne til din bog og ikke mindst have 50% af indtægterne. Læs mere om, hvilke fordele der er ved at udgive hos HISTORIA her.
Der er faktisk et hav af muligheder for at søge legater, der kan medfinansiere din udgivelse. Fonde støtter op om forskellige tiltag og emner, derfor skal du kun søge dem, der har interesse inden for dit område. Nordea-fonden støtter f.eks. op om forskellige initiativer rettet mod unges trivsel, mens VELUX FONDEN kun tilgodeser seniorer.
Nedenfor har vi samlet et overblik over fonde, der yder tilskud i forbindelse med kunst- og kulturaktiviteter:
Edvard Pedersens Biblioteksfond
A/S Dampskibsselskabet Orient's Fond
Listen er ikke udtømmende, og du kan derfor med fordel søge videre på egen hånd. Måske er der en lokalforening i din by, der yder tilskud til beboeres projekter.
Se den fulde liste over Danmarks største fonde på Fondenes Videnscenter, men bemærk at størstedelen af disse er rettet mod erhverv eller forskning.
Mange fonde støtter op om projekter med "almennyttige formål," som "gavner den brede danske befolkning." Vær derfor opmærksom på at vinkle din ansøgning, så fonden kan forstå, hvorfor netop din bog opfylder disse krav. Flere fonde angiver også en liste over emner, du skal informere om i din ansøgning. Det er ærgerligt at blive fravalgt på baggrund af manglende information, og vi anbefaler derfor, at du sætter dig godt ind i, hvad fonden kræver af sine ansøgere.
Du skal også være opmærksom på, at mange fonde har ansøgningsfrister, og mange har kun én eller to om året. Det betyder, at det betaler sig at orientere sig i fonde og legater i god tid, helst før du er klar til udgivelse, så du ikke ender med at skulle vente et år ekstra på at kunne ansøge og få svar.
Husk, at du intet har at tabe ved at søge fonde. Det værste, der kan ske, er, at du får et afslag. Vær dog opmærksom på at opfylde eventuelle krav til ansøgningen, og undgå at søge fonde, som ikke imødekommer dine rammer. Flere fonde beskriver specifikt, hvad de ikke støtter.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os.
E-mail: forlaget@historia.dk
Tlf.: 27 14 40 65
Telefontid
Mandag: 10:00-11:30
Tirsdag-Fredag: 09:00-11:30
Helligdage: Lukket
1. Det handler ikke kun om penge
Et godt match mellem forfatter og forlag handler lige så meget om kemi som økonomi. Hvis du føler dig tryg ved forlaget og de mennesker, du skal samarbejde med om din bog, så er der en større chance for, at du ender med et godt produkt.
2. Forventningsafstemning
Det er vigtigt, at du er konkret og fortæller forlaget om alle de forventninger, du har til udgivelsesprocessen. Det er ikke sikkert, at forlaget kan opfylde dem alle, men de kan i hvert fald give dig en realistisk idé om, hvordan udgivelsesprocessen kommer til at forløbe.
Sørg for at få et møde på plads med din redaktør, inden udgivelsesprocessen går i gang, for det er her, kemien virkelig skal spille, og det er ikke en god oplevelse for hverken redaktør eller forfatter, hvis ikke visionen for bogen er klar for begge parter. Bemærk, at redaktøren altid vil dig og din bog det bedste, og kritik skal derfor opfattes konstruktivt fremfor negativt. Læs redaktørens gode råd til et godt samarbejde her.
"Det er dit ansvar at holde styr på, hvad du har aftalt med forlaget."
3. Husk at få bekræftet dine aftaler, og vær hands-on med dit projekt
Det er dit ansvar at holde styr på, hvad du har aftalt med forlaget, og det er nemmest med en skriftlig bekræftelse, f.eks. via e-mail, hvor begge parter angiver, at de er indforståede med aftalen. Husk på, at forlaget har travlt, derfor forventer de også, at du er hands-on med dit projekt og giver udtryk for, hvis der er noget, du er i tvivl om eller utilfreds med.
4. Vær opmærksom på procenterne af salget
Der er forskel på, hvor meget du som forfatter tjener på bogen, afhængigt af hvilket forlag du vælger. Hos HISTORIA deler vi indtægterne 50/50 med forfatteren, og det er en større andel, end de fleste andre forlag tilbyder. Til gengæld skal du selv finansiere udgivelsen. Se vores prisanslag her.
5. Markedsføringsindsatsen varierer efter aftale
Markedsføring af din udgivelse skal fremgå af kontrakten. Som forlag oplever vi til tider, at en forfatter tror, at det er vores opgave at markedsføre bogen i alle relevante sammenhænge efter udgivelsen, men det er ikke tilfældet. Som standard tilbyder HISTORIA f.eks. at lave et opslag på sociale medier, hvor vi promoverer bogen, samt at sende en pressemeddelelse ud. Vi har også din bog med på BogForum.
"Udgivelsesprocessen er en kreativ proces, derfor kan prisen ændre sig undervejs."
6. Prisen bør betragtes som et overslag
Når du udarbejder kontrakten i samarbejde med forlaget, betyder det ikke nødvendigvis, at den er endegyldig. Det skyldes, at udgivelsesprocessen også er en kreativ proces, hvor du i samarbejde med din redaktør måske finder ud af, at et kapitel skal omskrives, eller at der ligger mere arbejde i bogen end oprindeligt antaget. Det kræver selvfølgelig flere timers arbejde, og bogen kan som resultat blive længere eller kortere, og således kan prisen ændre sig undervejs.
7. Hvem er det, der arbejder hos forlaget?
Når du vælger forlag, bør du også orientere dig om, hvem det er, du kommer til at arbejde sammen med. Det kan der være stor forskel på. Hos HISTORIA har vi kun redaktører ansat, der er uddannet på kandidatniveau inden for sprog, litteratur, journalistik, kommunikation eller historie. Samtidig tester vi alle vores redaktører i grammatik og korrektur inden ansættelse for at kvalitetssikre niveauet. Det betyder, at du altid kan stole på, at din tekst bliver gennemarbejdet korrekt.
"Hos HISTORIA beholder du alle dine rettigheder til dit værk, til gengæld skal du selv finansiere udgivelsen."
8. Hvad er det for et forlag, og hvordan behandler de dine rettigheder?
Vær opmærksom på, hvilket forlag du går ind til. Det traditionelle forlag, f.eks. Gyldendal, tilbyder at udgive din bog, hvis de ser markedspotentiale, men de kan også ende med at fratage mange af dine rettigheder som forfatter på kontraktligt grundlag. Hos HISTORIA beholder du alle rettighederne til dit værk, så du f.eks. har mulighed for at genoptrykke din bog andetsteds, skulle du ønske det. Til gengæld skal du ikke selv finansiere din udgivelse hos Gyldendal, det skal du hos HISTORIA. Hos HISTORIA er du noget nær garanteret at blive udgivet, det er du ikke hos Gyldendal, og sådan er der mange fordele og ulemper ved forlag. Du skal opveje, hvad der er vigtigst for dig.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os.
E-mail: forlaget@historia.dk
Tlf.: 27 14 40 65
Telefontid
Mandag: 10:00-11:30
Tirsdag-Fredag: 09:00-11:30
På forlaget får vi rigtig mange gode spørgsmål, men også rigtig mange af de samme spørgsmål. Det er klart, for hver person vil gerne vide, hvordan udgivelsesprocessen fungerer.
Mange spørgsmål besvares i vores fine forfatterhåndbog, men herunder dykker vi lidt dybere ned i, hvad du bør være opmærksom på, når du springer ud i forfatterskabet.
HISTORIA er et anderledes forlag fordi vi gør tingene på en lidt anden måde end f.eks. Gyldendal. Spørgsmål som “hvordan undgår jeg at ende i bunden af bunken med ulæste manuskripter” og “hvordan fanger jeg forlagets opmærksomhed” er derfor ikke så hyppige. Vi giver nemlig alle en chance for at udgive deres værk mod, at de selv finansierer udgivelsen. Af samme årsag giver vi alle værker en værdig gennemgang, og det eneste afslag, du vil opleve hos os, vil være, at dit værk enten ikke er sammenhængende, og derfor ikke er klar til udgivelse (som vi i de fleste tilfælde vil tilbyde at hjælpe med), eller at vi har så mange projekter i gang, at der opstår ventetid. I værste tilfælde vil der være et par måneders ventetid, inden vi kan tage hånd om dit værk.
Når det er sagt, er det altid vigtigt at skrive et stærkt følgebrev til redaktionen, når du sender dit manuskript til vurdering. Læs om, hvordan du skriver et godt følgebrev her.
Afhængigt af hvor travlt vi har, og hvor meget redaktionel sparring og korrekturlæsning dit specifikke værk har brug for, kan udgivelsesprocessen tage alt fra et par uger til nogle måneder. Det siger sig selv, at jo mere gennemarbejdet dit værk er, når vi modtager det, jo hurtigere kan vi sende til tryk. Som udgangspunkt skal du altid huske, at jo længere udgivelsesprocessen er, jo dyrere bliver den også. Derfor anbefaler vi altid, at du får sparring og korrekturlæsning "med hjemmefra", så du ikke er den eneste, der har lagt øjne på værket, før du sender det ind til os. Det sparer processen for meget tid og mange penge.
Jo mere gennemarbejdet dit værk er, jo billigere og hurtigere bliver udgivelsesprocessen. Det siger sig selv!
Det er ikke alle, der vælger at få redaktionel sparring, og det handler som regel om det økonomiske aspekt. Hvis du ser på slutresultatet, er pengene dog godt givet ud. Et godt gennemarbejdet værk vil høste ros hos anmelderne og pressen vil meget hellere omtale det. Jo mere omtale værket får, jo flere mennesker vil købe din bog. Det betyder, at redaktionel sparring kan være lig med større chance for indkomst.
Læs mere om redaktionel sparring.
Der er ydmyghed forbundet med forfatterskabet. Dermed ikke sagt, at du ikke bør rose dig selv for det arbejde, du lægger i det, for det skal du! Men samtidig er det en gammel kending, at man bliver blind på sin egen tekst. Det er derfor vigtigt, at du er bevidst om dine egne blinde punkter og får andre til at læse dit værk, så de kan hjælpe dig med at få øje for, hvor du vakler. Derfor skal du også bruge en læser, der er villig til at være hudløst ærlig. Det betyder ikke, at de skal være uhøflige, men blot villige til at påpege punkter, som du kan arbejde videre med.
I manges tilfælde vil denne person være din redaktør, og som forlag søger vi altid at skabe den bedste dialog for samarbejdet, hvilket kræver, at du som forfatter er åben over for kritik. Ellers kan det blive en lang og smertefuld proces. Vi er her ikke for at kritisere, men for at hjælpe dig med at formidle dit værk bedst muligt til din målgruppe. Det er denne sparringsproces, der i sidste ende skal hjælpe din bog til at blive solgt.
Læs om, hvordan du gør din tekst mere levende
Mange forfattere anser deres værk som meget personligt og sårbart. Det kommer fra hjertet, og de har derfor svært ved at rumme kritik. Som redaktør ser vi det dog ikke som kritik så meget som en hjælp. Vi gør en dyd ud af at sætte os i forfatterens såvel som læserens sted. Vi søger at finde forbindelsen mellem de to og gøre den så tydelig og stærk som muligt. Tænk på din historie som broen mellem to bredder. Vi ved, hvor meget glæde broen (bogen) kan skabe, men den vil kun frustrere og skuffe, hvis den er ujævn og sjusket bygget. En ustabil bro (eller en sløset tekst) risikerer, at læserne enten stopper inden de er halvvejs, eller at de slet ikke bevæger sig ud på eventyret. Men det er vist nok metaforer for nu.
Vores pointe er, at redaktionel sparring hjælper dig med at fastholde dine læsere. Sparringsprocessen er derfor ikke til for at fjerne din stemme eller dit personlige udtryk fra værket, men derimod sparrer vi med dig for at tydeliggøre dit præg og eliminere støj, som hurtigt kan drukne enhver dygtig forfatter i alt for mange lange beskrivelser og sløve plotpunkter.
Vi anbefaler, at dit manuskript er så langt, som du kan tage det, når du kontakter os. Det betyder, at det bør være skrevet færdigt, gennemarbejdet og korrekturlæst. Hvis du er for ivrig efter at tage fat i forlaget, før din bog er færdig, bliver processen hurtigt dyr, og du kan derfor spare penge ved at give dit værk ekstra tid og opmærksomhed hjemmefra.
En rigtig god idé er at gøre brug af såkaldte “beta-læsere” inden du kontakter forlaget. Det kan være folk, du kender eller finder til at læse dit manuskript igennem, inden du sender det ind til professionel gennemgang. Helt essentielt er, at dine beta-læsere er i din målgruppe. Du kan altså ikke bruge tante Anna som beta-læser, hvis din bog henvender sig til drenge på 12 år. Hvis du skriver en børnebog, kan du med fordel læse højt for dine egne eller andres børn for at få deres reaktion. Keder de sig? Råber de på et kapitel mere, når du lukker bogen? Forstår de meningen med karakterens handlinger? Jo mere feedback du får på dit værk, inden du udgiver det, jo bedre chancer har du for at ramme guldåren med en bestseller, fordi du giver dit publikum, hvad de ønsker. Her vil vi også understrege vigtigheden af, at dit samarbejde med beta-læseren er på et ærligt grundlag. Hvis de ikke er villige til at pointere plothuller (eller du ikke er åben for kritik), mister samarbejdet sin funktion og kan være ligemeget.
Ja, absolut. Vi tilbyder flere former for hjælp.
Redaktionel sparring bruges til færdigskrevne manuskripter, der har brug for en kærlig hånd til plotpunkter, indholdsmæssige udfordringer og kringlede formuleringer.
Hvis hele kapitler mangler, eller der er dele at din historie, som slet ikke er skrevet endnu, tilbyder vi ghostwriting (“spøgelsesskrivning”). Det betyder, at redaktøren skriver i dit navn, men sparrer med dig undervejs. Du er stadig idé-maskinen, men du nedfælder ikke ordene selv. Denne form for redaktørarbejde er ofte brugt i forbindelse med biografier, hvor folk med en interessant livshistorie, der ikke selv er stærke forfattere, får formidlet deres historie.
Prisen afhænger af, hvad det er for en bog. Nogle spørgsmål, du skal tage stilling til, er:
Alt dette vejes op i kontrakten, som vi udarbejder sammen med dig. Mange er ivrige efter at se deres værk på tryk, men tålmodighed er en dyd. Vi ser også helst, at du værner om det, du er god til og samtidig er ærlig omkring det, du er mindre god til. Vi kan ikke være gode til alting, men derfor kan vi sagtens have den gode idé og den spændende historie. Plot og tekst er ikke nødvendigvis ét talent, og vi vil derfor rigtig gerne hjælpe dig med at få formidlet din idé stærkest muligt, så du også kan få solgt og anmeldt dine bøger!
Du finder priseksempler på bogudgivelser her.
Ja, afhængigt af, hvad du skriver om, kan vi godt hjælpe med at finde billeder til din bog.
Mange kommer med billeder, de har fundet på internettet, og tror, at de må bruge dem i deres bog. Men det må du ikke. Bare fordi et billede er tilgængeligt på internettet, kan det stadig være underlagt ophavsret. Derfor spørger vi altid: Har du rettighederne til de billeder, du vil have med i din bog? For det er faktisk vigtigt, at du har lov til at bruge billederne, ellers kan der være økonomiske konsekvenser.
Har du selv taget billedet, kan du frit bruge det, medmindre der er andre folk på billederne, som måske ikke vil have deres ansigt på forsiden af en bog. I så fald skal du have deres tilladelse. Ophavsret er lidt af en jungle, men vi hjælper dig.
Ophavsret gælder også for faglig viden. Det er en akademisk kunst at adskille generel viden fra dét, der kræver fagligt belæg i form af en reference. Samtidig er det ulovligt at kopiere andres tekster uden at angive, hvor du har det fra. Det hedder plagiat og er strafbart. Du skal som udgangspunkt angive en reference, når du bruger viden, som ikke er din egen. Det er den akademiske proces, som gælder for faglitteratur, men den hjælper vi også med, alle vores redaktører er nemlig universitetsuddannet på kandidatniveau.
Læs mere om reglerne for plagiat her.
Ja, det kan du tro. Vi udgiver både trykte bøger (hardback og paperback), lydbøger og e-bøger.
Ja, det kan du. Pseudonymet er ofte nyttigt, hvis du udgiver en bog om et sart emne, eller om noget, hvor du ikke ønsker, at folk skal vide, at du har skrevet det af den ene eller anden årsag. Der kan være mange private grunde. Det kan også være, at dit navn bare ikke er superfængende for en ny spændingsroman, og vi må erkende, at et spændende navn faktisk kan gøre meget. Jørgen Olsen fænger ikke lige så godt som Olga Ravn. Det må vi sande. Når det er sagt, er det vigtigste ikke dit navn, men dit indhold, din titel og dit omslag.
Ja, det er de færreste, der har et færdigt bogomslag klar, når de kommer til forlaget. Mange har en idé om, hvordan de gerne vil have det til at se ud, mens andre får lavet et i samarbejde med redaktøren. Det er som udgangspunkt altid en del af kontrakten.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os.
E-mail: forlaget@historia.dk
Tlf.: 27 14 40 65
Telefontid
Mandag: 10:00-11:30
Tirsdag-Fredag: 09:00-11:30
Der er så mange gode grunde til at udgive en bog! Har du en virksomhed inden for et særligt område? Måske er du del af en virksomhed med en lang historie, en inspirerende opstartsfase eller måske du bare gerne vil sprede budskabet om en helt særlig service. HISTORIA Business er skabt til virksomhedssamarbejder.
✅ En bog sender et signal til omverdenen om, at du er professionel og dedikeret til dit fag.
✅ Bogen er ikke 𝘭𝘢𝘴𝘵 𝘤𝘦𝘯𝘵𝘶𝘳𝘺, den kan faktisk skabe vækst i din forretning og sprede kendskabet til dit brand.
✅ Ved at skrive en bog, kan I markere jer som 𝘵𝘩𝘰𝘶𝘨𝘩𝘵 𝘭𝘦𝘢𝘥𝘦𝘳 inden for jeres felt, og I kan formidle jeres know-how gennem et af verdens mest respekterede medier.
𝗨𝗱𝗴𝗶𝘃 𝗲𝗻 𝗯𝗼𝗴 𝗼𝗴 𝘀𝘁𝘆𝗿𝗸 𝗱𝗶𝗻 𝘃𝗶𝗿𝗸𝘀𝗼𝗺𝗵𝗲𝗱𝘀 𝗯𝗿𝗮𝗻𝗱.
Der findes mange forskellige bogtyper, som giver mening at arbejde med i erhvervsmæssig sammenhæng.
En af de hyppigste er den klassiske 𝗵𝗮̊𝗻𝗱𝗯𝗼𝗴, hvori I kan gøre jeres kunder klogere på jeres produkter eller ydelser, og I kan dele jeres allerbedste tips og tricks. En sådan bog kan foræres til værdifulde samarbejdspartnere eller sælges i forbindelse med foredrag eller messer og fungerer fremragende som et visitkort, man virkelig husker. Den kan også bruges i markedsføringssammenhæng og f.eks. downloades som 𝗲-𝗯𝗼𝗴.
En anden klassisk virksomhedsudgivelse er 𝗷𝘂𝗯𝗶𝗹æ𝘂𝗺𝘀𝗯𝗼𝗴𝗲𝗻 eller et eksklusivt værk om 𝗼𝗿𝗴𝗮𝗻𝗶𝘀𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗻𝘀 𝗵𝗶𝘀𝘁𝗼𝗿𝗶𝗲 i en særlig anledning, der ofte gives til medarbejderne eller samarbejdspartere, og som styrker virksomhedens brand.
Læs mere eller kontakt os, du finder os på 𝗵𝗶𝘀𝘁𝗼𝗿𝗶𝗮.𝗱𝗸/𝗯𝘂𝘀𝗶𝗻𝗲𝘀𝘀/
| Går du med en drøm om at få udgivet de sirligt skrevne ord, som du har gemt væk i skuffen i frygt for at få en afvisning? Så er det i år, at du skal hive dine tekster frem og iføre dig gå-på-modet! |
| Hos HISTORIA har du unik mulighed for at få udgivet dit værk, vi tilbyder nemlig, at du selv finansierer udgivelsen og samtidig får en større del af indtægterne. Det er ofte de bedste forfattere, der er deres egne største selvkritikere, derfor rækker vi ud og opfordrer dig til at kaste dig ud i det. Netop din bog kunne være mange menneskers nye yndlingslæseoplevelse. Det hele starter med et helt uforpligtende møde, når vi har vurderet det manuskript, du sender til os. Her giver vi dig en introduktion til forløbet fra idé til udgivelse. Du bliver tilbudt redaktionel sparring i det omfang, der synes nødvendigt, og så inkluderer vi altid korrekturlæsning, layout og omslagsdesign til din bog. Du er med fra start til slut – for det er jo dit projekt, og det behandles derefter. Vi glæder os til nye spændende samarbejder! De bedste hilsner Alle os hos HISTORIA |
Så længe du forholder dig kritisk til dit værk, er det lige meget, om du skriver digte, historiske romaner, noveller, fagbøger, fantasy m.v.
Nedenfor giver vi fem gode tips til den gode udgivelsesproces.
Jo mere gennemarbejdet dit værk er, jo nemmere (og billigere) bliver udgivelsesprocessen.
Mange skynder redigeringsprocessen, fordi de bliver ivrige efter at se bogen i tryk. Redigeringsprocessen bør dog prioriteres, for det er her, kladde bliver til mesterværk.
Ja, det lyder måske indlysende, men rigtig mange kan have svært ved at forklare handlingen i deres bog og holde den røde tråd. Det betyder ikke, at bogen er en tabt sag, men det kan kræve en længere redigeringsproces.
| Helt essentielt for enhver bog er, at den læses igennem af flere forskellige mennesker. Det er ofte dem, der ikke kender bogens præmis, der giver de mest værdifulde perspektiver, for de har nogle helt andre briller på – og med briller mener vi selvfølgelig forforståelse. Disse kaldes ofte beta-læsere og er meget værdifulde i redigeringsprocessen. |
| Vi laver en pressemeddelelse og sender den ud til alle de store mediehuse, relevante fagblade, magasiner og lokalaviser. Bogen bliver samtidig tilgængelig hos alle de store boghandlere. |
| Vi kunne også skrive: jo flere der kender dig! Ofte er det stærkeste kort på hånden dit eget netværk. Jo flere du kender, og jo større tilstedeværelse du har på sociale medier (ja, sådan er tiderne bare), jo større chance er der for, at bogen rammer de rigtige mennesker. |
Når du citerer kilder eller refererer til andre værker, er der ganske klare og simple regler for hvad man bør og ikke bør gøre. Der er også noget, der der er direkte ulovligt. Her kommer nogle gode råd.
Overordnet set er et citat kendetegnet ved en ordret gengivelse af et uddrag af en andens beskyttedetekst, som man sætter ind i sit eget. Ved et citat er der altså tale om, at man angiver, at man har taget uddraget et andet sted fra.
En tekst er typisk fri, når der er gået 70 år efter ophavsmandens død. Et citat er lovligt efter ophavsretsloven. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
Hvis disse betingelser er opfyldt, er citatet i overensstemmelse med god citatskik. Derfor må man bruge citatet uden at indhente tilladelse fra ophavsmanden og uden at betale for brugen.
Det er grundtanken bag citatretten, at citatet skal indgå i en anden tekst. Uden for citatretten falder derfor tilfælde, hvor teksten udelukkende består af et eller flere citater. Dertil kommer, at et citat ikke kan stå alene, hvis det skal være lovligt. Citatretten kan ikke bruges til at gengive dele af tekster isoleret, f.eks. på internettet. Et citat må dog godt optræde som et motto eller i avisernes citatrubrikker. Citatsamlinger i stil med Bevingede ord falder også inden for citatretten – her indgår citaterne i forbindelse med en redegørelse for deres oprindelse og betydning.
Når man skal vurdere, hvor grænsen går mellem en lovlig fri benyttelse af en andens tekst og et plagiat, må man skelne mellem, hvilke delelementer af en tekst der overtages. Det er bl.a. begrundet i, at ikke alle aspekter eller elementer fra andre tekster er ophavsretligt beskyttede.
Eksempelvis kan abstrakte konstruktioner eller dispositioner i forfatter B’s tekst blot være baseret på den samme idé, som forfatter A opererer med i sin tekst. Det er en lovlig fri benyttelse. Men en disposition kan også være så original og omfangsrig, at den kan være selvstændigt beskyttet. Så vil en
overtagelse være ulovlig.
Man kan frit overtage:
• enkelte ord fra en tekst
• faktuelle oplysninger, feks. datoen for en bestemt historisk begivenhed
• stilelementer, ideer eller kunstneriske effekter
• emnet for en bog.Man kan ikke frit overtage:
• forfatterens ordvalg/subjektive vurderinger
• karakteristiske formuleringer.
Kilde: Kulturministeriet.
Disse elementer kan kun overtages uden samtykke, hvis det ligger inden for rammerne af et lovligt citat, herunder at man på behørig vis krediterer og angiver kilde. Hvis det ikke er tilfældet, vil overtagelsen af disse elementer kunne betragtes som et plagiat.
I kan læse meget mere her: https://kum.dk/fileadmin/_kum/5_Publikationer/2006/God_citatskik_og_plagiat_i_tekster.pdf
Når vi udgiver en bog med billeder, skal man på forhånd undersøge, om man har tilladelse til at bruge dem.
Det kan godt være lidt af en jungle at navigere i, men her kommer der nogle simple regler, der gælder for fotografisk materiale.
Private billeder kan altid benyttes, men drejer det sig om billeder fra aviser, arkiver, museer og biblioteker, skal der søges om tilladelse først. Det samme gælder billeder fra internettet - her skal man altid undersøge billedets proveniens og gøre alt for at finde ud af, om man frit må bruge billedet eller det kræver en særlig tilladelse/betaling. Brug aldrig ukritisk billeder fra nettet!
Der findes desuden billedebureauer som Scanpix og Getty Images, hvor man køber ret til at gengive billedet i en publikation. Her skal man typisk betale et større beløb for at få tilladelse. Endelig er der stockfotos, som du kan finde hos bl.a. Dreamstime.com og Abobe stock.
Sørg altid for at skrive kilde under et billede. Det er god stil, at man altid krediterer fotografen og evt. organisation/medie.
Ophavsretsloven beskytter billedkunstneriske værker som f.eks. tegninger, malerier, collager, litografier mv. Også tredimensional billedkunst, som f.eks. keramiske arbejder, statuer og skulpturer kan være beskyttet. Der gælder særlige regler for fotografier, som derfor beskrives i et særskilt afsnit. Her på siden kan du finde information om reglerne for bl.a. kopiering og brug af andres billedkunstneriske værker og fotografier.
Fotografier kan være beskyttet af ophavsretsloven på to måder – enten som et fotografisk værk eller som et fotografisk billede. Reglerne er forskellige for de to former, som du kan læse mere om nedenfor.
Fotografiske værker beskyttes på samme måde som alle andre billedkunstneriske værker, som beskrevet ovenfor. For at der kan være tale om et værk i lovens forstand, skal det opfylde et krav om originalitet. Det betyder, at fotografiet skal være et resultat af ophavsmandens personlige og skabende indsats. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis fotografen har truffet nogle kreative valg i forbindelse med skabelsen af fotografiet – det kan være en særlig belysning, opsætning, kameravinkel m.v.
Hvis et fotografi ikke opfylder kravet om originalitet, er der tale om et fotografisk billede og ikke et værk. Det betyder, at fotografiet er beskyttet efter andre regler i ophavsretsloven.
Fotografiske billeder er beskyttet indtil 50 år efter udgangen af det år, hvor billedet blev fremstillet. Rettigheden består altså i 50 år, selvom der ikke er tale om et resultat af en personlig, skabende indsats. Der behøver altså ikke være foretaget særlige kreative valg ved fremstillingen. Det er fotografen, der har rettighederne til fotografiske billeder, dvs. den, der betjener kameraet.
Man skal være opmærksom på, at et fotografi ifølge loven både kan være beskyttet som fotografisk værk i indtil 70 år efter ophavsmandens død og som fotografisk billede i 50 år efter det år, hvor fotografiet blev fremstillet.
Et fotografisk billede kan derimod kun beskyttes i 50 år efter det år, hvor fotografiet blev fremstillet.
Hvis ophavsmanden og fotografen ikke er den samme person, kan der endvidere være flere rettighedshavere til fotografiet.
Det skal bemærkes, at 50-årsbeskyttelsen af fotografiske billeder ikke finder anvendelse på fotografier fremstillet før 1.1.1970, da beskyttelsestiden er udløbet for fotografier fremstillet før denne dato i henhold til fotografiloven. Dvs. at et fotografisk billede fra 1960’erne ikke nyder beskyttelse efter ophavsretsloven – med mindre der altså er tale om et værk.
Kilde: Kulturministeriets hjemmeside.
Foto: ID 102772511 © Mykyta Starychenko | Dreamstime.com
LÆS MERE: https://kum.dk/kulturomraader/vil-du-vide-mere-om-ophavsret/billedekunst-og-fotografier
JF, 22.09.21
Er du færdig med første manuskriptudkast til din bog? Eller har du brug for sparring til at komme videre i skriveprocessen?
Vi tilbyder redaktionel sparring på dit projekt, så du kan komme videre og få både plot og tekst helt på plads. Vi gennemlæser dit manuskript, giver feedback på plot, struktur, læsevenlighed, karakterer, vinkel mm., og giver dig kraftfulde værktøjer med til dit videre arbejde med bogen.
Kontakt os for en individuel pris på redaktørhjælp.
Hos HISTORIA tilbyder vi en bred vifte af skriveteknisk assistance. Læs mere her, hvis du har brug for korrekturlæsning, ghostwriting, redaktionel sparring på et projekt, eller hvis du har lyst til at deltage i en af vores skriveworkshops.
Kontakt vores dygtige team her og hør mere om, hvad vi kan gøre for jer.
Følgebrevet, du sender til et forlag sammen med dit manuskript, er et vigtigt led i at få antaget dit værk. Er dit følgebrev mangelfuldt, vil din bog have svært ved at blive antaget. Der er derfor god grund til at gøre et ekstra arbejde ud af at skrive et lovende følgebrev.
Se forlagsmedarbejderen som din læser
Når en medarbejder på et forlag vurderer dit manuskript, er det en proces, der består af flere led. Ved hvert led skal dit værk vække interesse hos forlagsmedarbejderen for at komme videre til næste led – gør teksten ikke dét, har den ganske enkelt tabt spillet og får afslag. Præcis på samme måde foregår det, når din læser sidder med bogen – derfor bør du anse dét at sende dit manuskript til forlag som stort set det samme, som at din læser skal læse værket for første gang. Dermed bør du også have for øje, hvad der skal overraske din læser – det er nemlig den samme interesse, du skal skabe hos forlaget, der vurderer din tekst. Du skal simpelthen give forlaget lyst til at kende slutningen på historien, ligesom det også er tilfældet med din læser. Det gør du bedst ved at fremhæve, hvad der er at søge efter i historien, altså hvad der skal få læseren til at ville læse videre og søge efter svar.
Vær skarp omkring dit værks potentiale
Når du pitcher din historie, handler det om ikke at være beskeden, men i stedet at fremhæve de bedste elementer ved dit værk, set i så objektivt et perspektiv som muligt. Forlagene modtager adskillige manuskripter, og derfor skal du sørge for at skille dig ud fra mængden med dit værk og følgebrev. En god måde at gøre det på er ved at være skarp på præcis, hvilket potentiale netop din tekst har, og hvorfor netop det pågældende forlag er et godt match til projektet.
Du kan stille dig selv følgende spørgsmål for at stille skarpt på din bogs potentiale:
Ud af disse spørgsmål er det især det om målgruppe, hvor mange falder i en form for fælde ved simpelthen ikke at afgrænse sig til en specifik målgruppe, men i stedet sige at det er ”alle interesserede”, der er målgruppen. Det er nødvendigt at udvælge en gruppe at fokusere på, når man skal vælge forside, lave markedsføring osv. af en bog, og derfor er det yderst vigtigt at have et skarpt øje for, hvem historien henvender sig mest direkte til – dermed ikke forstået eller sagt at andre uden for målgruppen ikke kan finde bogen interessant.
Derudover er det allervigtigste råd at have i hånden, når man skriver følgebrev, at det bør være kort og godt, hvor det efterlader forlaget med mulighed for at høre nærmere, fremfor at komme med lange alt for komplicerede og detaljerige beskrivelser. Husk på at følgebrevets formål er at give en kort opsummering af bogen til forlaget, som skal få dem til at antage værket – gør de det, er der rig mulighed for at udfylde hullerne, hvor detaljerne måtte skæres fra i dit pitch. Afgrænsning er nøgleordet, når det kommer til følgebreve.
HISTORIA hjælper kunden gennem alle faser af bogudgivelsen – fra idé til distribution og markedsføring. Vi anvender den nyeste teknologi inden for tryk og kan derfor tilbyde professionelle løsninger til overkommelige priser. HISTORIA er et anderledes forlag, fordi forfatteren medfinansierer sin udgivelse. Til gengæld tilfalder op til 50 % af indtægterne forfatteren.
Mail: forlaget@historia.dk
Adresse
HISTORIA GROUP ApS
Vestergade 39, 3.sal
5000 Odense C
CVR. 43710540
Cookie- og privatlivspolitik
Handelsbetingelser
HISTORIA er blevet solgt til den svenske forlagskoncern Höi Publishing A/S. Det er vigtigt at understrege, at HISTORIA og vores […]
Fik du aldrig helt styr på kommaerne i skolen? Så har du nu chancen for at få opfrisket kommareglerne hjemme […]
