Det er god stil at citere korrekt

Når du citerer kilder eller refererer til andre værker, er der ganske klare og simple regler for hvad man bør og ikke bør gøre. Der er også noget, der der er direkte ulovligt. Her kommer nogle gode råd.

Overordnet set er et citat kendetegnet ved en ordret gengivelse af et uddrag af en andens beskyttedetekst, som man sætter ind i sit eget. Ved et citat er der altså tale om, at man angiver, at man har taget uddraget et andet sted fra.

En tekst er typisk fri, når der er gået 70 år efter ophavsmandens død. Et citat er lovligt efter ophavsretsloven. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

• Der må kun citeres fra lovligt offentliggjorte tekster
• Citatet skal være i overensstemmelse med ”god skik”
• Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet.
• Ophavsmanden til teksten skal krediteres (dvs. hvem har skrevet det citerede), og kilden skal angives (dvs. hvor har man hentet citatet fra).

Hvis disse betingelser er opfyldt, er citatet i overensstemmelse med god citatskik. Derfor må man bruge citatet uden at indhente tilladelse fra ophavsmanden og uden at betale for brugen.

Det er grundtanken bag citatretten, at citatet skal indgå i en anden tekst. Uden for citatretten falder derfor tilfælde, hvor teksten udelukkende består af et eller flere citater. Dertil kommer, at et citat ikke kan stå alene, hvis det skal være lovligt. Citatretten kan ikke bruges til at gengive dele af tekster isoleret, f.eks. på internettet. Et citat må dog godt optræde som et motto eller i avisernes citatrubrikker. Citatsamlinger i stil med Bevingede ord falder også inden for citatretten – her indgår citaterne i forbindelse med en redegørelse for deres oprindelse og betydning.

Når man skal vurdere, hvor grænsen går mellem en lovlig fri benyttelse af en andens tekst og et plagiat, må man skelne mellem, hvilke delelementer af en tekst der overtages. Det er bl.a. begrundet i, at ikke alle aspekter eller elementer fra andre tekster er ophavsretligt beskyttede.

Eksempelvis kan abstrakte konstruktioner eller dispositioner i forfatter B’s tekst blot være baseret på den samme idé, som forfatter A opererer med i sin tekst. Det er en lovlig fri benyttelse. Men en disposition kan også være så original og omfangsrig, at den kan være selvstændigt beskyttet. Så vil en
overtagelse være ulovlig.

Man kan frit overtage:

• enkelte ord fra en tekst
• faktuelle oplysninger, feks. datoen for en bestemt historisk begivenhed
• stilelementer, ideer eller kunstneriske effekter
• emnet for en bog.

Man kan ikke frit overtage:

• forfatterens ordvalg/subjektive vurderinger

• karakteristiske formuleringer.

Kilde: Kulturministeriet.

Disse elementer kan kun overtages uden samtykke, hvis det ligger inden for rammerne af et lovligt citat, herunder at man på behørig vis krediterer og angiver kilde. Hvis det ikke er tilfældet, vil overtagelsen af disse elementer kunne betragtes som et plagiat.

I kan læse meget mere her: https://kum.dk/fileadmin/_kum/5_Publikationer/2006/God_citatskik_og_plagiat_i_tekster.pdf