fbpx
HISTORIA solgt til Höi Publishing A/S

HISTORIA er blevet solgt til den svenske forlagskoncern Höi Publishing A/S. Det er vigtigt at understrege, at HISTORIA og vores […]

Hvor skal kommaet stå?

Fik du aldrig helt styr på kommaerne i skolen? Så har du nu chancen for at få opfrisket kommareglerne hjemme […]

HISTORIA søger studentermedhjælper til markedsføring

Ansøgningsfrist: 15. maj 2023  Stillingen er på 10-20 timer om ugen. Opstart 1. juni 2023. Arbejdssted: Vestergade 39, 3. sal, […]

Hvad er et hybridforlag egentlig? – Og hvorfor er det en fordel for dig som forfatter?

Få svar på, hvad det betyder at være et hybridforlag og et medudgiverforlag.

Store nyheder fra HISTORIA

Vi bringer store nyheder! Den 1. januar 2023 byder vi Rikki Tholstrup Jørgensen velkommen som medejer og partner i HISTORIA. […]

Har du en god historie, men svært ved at få den ned på skrift? Så er en ghostwriter måske løsningen!

Har du en god idé til en bog, men brug for en medforfatter til at få den ned på papir? […]

Bogforum 2022 i billeder

Se og læs lidt om, hvordan det er at være med til Bogforum som forlag. Billeder fra årets forfatterinterviews Se […]

Vi glæder os til at se jer på Bogforum 2022!

Se alle vores forfattere, der gæster årets Bogforum herunder. I år er vi selvfølgelig igen at finde på Bogforum i […]

Hvorfor er korrekturlæsning vigtigt?

Når du nu har brugt så meget tid på at skrive din roman, kan du lige så godt sørge for, […]

Sådan skriver du en god bagsidetekst

Som forfatter lægger man mange, mange timer i at skrive en bog, uanset om der er tale om fiktion eller […]

Din professionelle partner 
- fra idé til udgivelse!

Din professionelle partner - fra idé til udgivelse

Hvordan når din bog ud til læserne?

Photo by freestocks on Unsplash

Som forlag er der rigtig mange aftaler mellem parter, der skal etableres. Vi er lige nu i gang med at styrke vores forhold med Danmarks boghandlere og detailkæder, som vores eksterne salgschef Peter Reismer står for. Derfor kan du sandsynligvis finde mange af vores seneste udgivelser i endnu flere butikker over hele landet henover sommeren. Som altid kan du finde bestille enhver af vores udgivelser hjem til din lokale boghandel, det er blot at spørge!

Når din bog udkommer, vil den være tilgængelig via vores webshop, Bog & Idé, Saxo, m.fl. Det betyder, at der altid er mulighed for at din bog bliver opfanget af sultne læsere. Vi har også din bog med på BogForum, hvor der er gode chancer for, at læseglade mennesker støder på den.

Vær proaktiv – skab dig et netværk

Der er rigtig mange gode grunde til at være lidt frembrusende i forbindelse med markedsføringen af din bog. Frembrusende, ikke aggressiv. Ingen kan kende til din bog, hvis du ikke spreder ordet om den. Det gør du ved at have et godt netværk, der ønsker at støtte op om dit bogprojekt. Men det hjælper heller ikke at folk føler sig tvunget til at læse bogen for at gøre dig tilfreds. Det kommer der sjældent en god læseoplevelse ud af. Sørg for at vække deres oprigtige interesse.

Dit netværk består ikke kun af personer, du kender personligt

Du kan med fordel bruge sociale medier til at nå dem, du ikke kender, men som du har ting til fælles med. Her skal du lave research, interagere og virkelig være til stede, før du kan overbevise folk om at købe dit personlige mesterværk af en bog. Det kræver en solid indsats og dedikation at holde sig relevant på sociale medier, men det kan gøre en kæmpe forskel.

Brug Facebook-grupper og hashtags på Instagram for at finde din målgruppe. Du behøver ikke at markedsføre din bog direkte til dem, men du kan være opsøgende ved at linke til din bog, når du støder på et opslag, der behandler emner, som din bog dækker. Vær altid opmærksom på gruppernes regler.

Undgå at afsløre for meget

Undgå at presse bogen ned i halsen på folk. Vær i stedet diskret omkring din salgsstrategi og fremhæv emner fra bogen og scener, som folk vil finde spændende og relaterbare i stedet for kun at køre "Køb-min-bog"-strategien. Sørg altid for, at du kun deler smagsprøver fra bogen, så der er en grund til at købe og læse den.

Vær bevidst om prissætning

Samtidig kan det i tilfælde af førstegangsudgivelser være en fordel at sælge sin bog med rabat, så den kan komme ud at leve, og folk får interesse for den. Hvis ingen får den købt, fordi den ligger i den dyre ende og er ukendt, er risikoen for at den aldrig rigtig bliver en indtægtskilde desværre stor. Der er en fin balancegang mellem at forstå forbrugeradfærd samtidig med, at man er bevidst om sin økonomiske situation. I sidste ende er det en forretning, og forfatterskabet må behandles derefter, selvom det for mange kreative sjæle kan virke uoverskueligt og tungt. Husk, at vi er her til at hjælpe og altid vejleder efter bedste evne. Vi har efterhånden over ti år og 400 bøgers erfaring med os. 

Skab muligheder for dig selv

Med dette mener vi, at det altid er en fordel at holde sig opdateret i forhold til lokale begivenheder som giver mulighed for at promovere din bog. Vær til stede på biblioteker og spørg, om lokale butikker vil sælge din bog. Hvis du har skrevet en børnebog, kan det være, at du må arrangere en højtlæsning på den lokale skole eller i den lokale børnehave. Her kan du også få et førstehåndsindtryk af bogens indhold. Børn er meget ærlige, så hvis de beder om et kapitel mere, er du som regel godt på vej!

Lav en hjemmeside

Der er rigtig mange (gratis) muligheder for at lave en hjemmeside, hvor du nemt kan opbygge dit eget lille univers. Her kan du informere om bogen, skrive lidt om dig selv og holde dine følgere opdateret omkring, hvilke events du kommer til at deltage i, og hvor de kan møde dig. Du kan også lave en kontaktformular, hvor dine læsere kan skrive til dig med spørgsmål til bogen. Der er ingen tvivl om, at det betyder meget, at dine læsere kan finde dig, og at du er tilgængelig for dem.

Tænk som en læser, ikke som forfatter

I markedsføringssammenhænge er det altid vigtigt, at du sætter dig i modtagers sted. Hvis du kun tager højde for dine behov som sælger, vil du ikke overbevise nogen, fordi det er tydeligt, at du kun bekymrer dig om egne behov. Her har vi et par tips, der kan hjælpe dig ud af den til tider aggressive sælger-mentalitet.

Hvis du er forfatter, er du som regel også læser

Som forfatter har man som regel læst et par bøger. Derfor har du allerede den bedste forudsætning for at forstå din målgruppe, fordi du har en idé om, hvad der skal til, før du er overbevist om at købe en bog af en ukendt forfatter. Hvis ikke, så prøv at sætte dig i deres sted.

Du ved bedst, hvorfor din bog er interessant for målgruppen

Ofte skriver vi om det, der interesserer os. Derfor ved du allerede, hvorfor din bog er interessant, og hvad der gør den unik. Det kan du meget bedre formidle, end vi kan som forlag. Derfor skal du have tiltro til dit projekt og sørge for at støtte op om din egen indsats.

Find inspiration hos dine helte

Du kan med fordel følge med i dine yndlingsforfatteres strategier for markedsføring på sociale medier, det er en god inspirationskilde. Selvom det kan være svært at kopiere deres strategier, fordi de ofte allerede har succes med en væsentlig følgerskare, kan du godt lade dig inspirere af deres tilgang til markedsføring og formidlingen af deres bøger. Dine helte behøver ikke at have udgivet en bog, måske laver de foredrag eller sælger tøj, men mentaliteten er den samme. De formidler et budskab på en effektiv måde til deres målgruppe, og du skal gøre det samme.

Definer din målgruppe!

Dette punkt burde måske stå først, men nu nævner vi det til sidst, for så er det dette punkt, du husker og (forhåbentlig) straks giver dig til! Det er helt basalt for enhver markedsføringsstrategi, at du specificerer din målgruppe.

Du føler måske, at der er noget for enhver i din bog, men det er sjældent tilfældet, og det er helt afgørende, at du indsnævrer din målgruppe til dem, som din bog er allermest relevant for. Det er noget, vi ofte oplever, at forfattere har svært ved, men det gør en stor forskel, fordi det giver dig mulighed for at henvende dig direkte til nogle specifikke personer, som vil være nemmere at overbevise, end hvis du prøver at henvende dig til alle på en overfladisk måde.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Der findes rigtig mange måder at gøre det på, men det kan hjælpe at have en specifik persona i hovedet, som er indbegrebet af den "perfekte" læser til din bog. Er det en kvinde, mand eller måske en ikke-binær person? Er de under 20 år eller 60+? Har de tre børn eller fem katte? Handler de i Irma eller Fakta? Der er rigtig mange spørgsmål, du kan stille til denne persona, som vil gøre det meget lettere for dig at skrive til dem, fordi du forstår deres forudsætninger, såsom deres økonomiske perspektiv, deres hobbyer og interesser, deres familiesituation og deres arbejdsvilkår. Jo mere specifik du kan være jo bedre. Vær ikke skræmt af, at denne persona ikke er virkelig, for meningen er, at din persona skal hjælpe dig i din skrivning ved at sørge for, at folk i din målgruppe kan relatere til helt specifikke punkter i din markedsføringstekst, som skiller sig ud og fanger deres opmærksomhed.

Har du spørgsmål?

Læs vores svar på alle de gode spørgsmål, vi ofte bliver stillet lige her.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os.

E-mail: forlaget@historia.dk

Tlf.: 27 14 40 65

Telefontid
Mandag: 10:00-11:30
Tirsdag-Fredag: 09:00-11:30
Helligdage: Lukket

HISTORIA hjælper kunden gennem alle faser af bogudgivelsen – fra idé til distribution og markedsføring. Vi anvender den nyeste teknologi inden for tryk og kan derfor tilbyde professionelle løsninger til overkommelige priser. HISTORIA er et anderledes forlag, fordi forfatteren medfinansierer sin udgivelse. Til gengæld tilfalder op til 50 % af indtægterne forfatteren. 

 
Kontakt

Mail: forlaget@historia.dk

Adresse
HISTORIA GROUP ApS
Vestergade 39, 3.sal
5000 Odense C

CVR. 43710540

Cookie- og privatlivspolitik 
Handelsbetingelser

Tilmeld vores nyhedsbrev
Please wait...

Tak for din tilmelding

crosstext-align-left
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram