Lisbeth Brekling (red.) : Sofiegården overgir sig aldrig (2022)
Det var i 1965, at 60 boligsøgende unge med forskellig baggrund, et broget lokalmiljø og nogle kondemnerede ejendomme på Christianshavn blev vækstgrundlaget for skabelsen af et kreativt og inspirerende fællesskab med plads til alle, og hvor alt kunne lade sig gøre.
Visionerne om et nyt samfund blomstrede, og de løb nærmest det etablerede samfunds institutioner over ende med deres uimponerethed i forhold til autoriteter, deres ikkevoldelige civile ulydighed og deres insisteren på selvforvaltning.
De var så overbevisende, at Københavns Kommune i 1969 sendte mere end 200 betjente mod Republikken Sofiegården. I en voldsom og meningsløs magtdemonstration rev de to af de unges nyistandsatte huse ned.
"Sofiegården overgir sig aldrig" er skrevet af de mennesker, der boede og levede i Sofiegården. Bogen er en mosaik af alle deres stemmer og historier fra dengang, suppleret af et rigt billedmateriale med den særlige tidsånd fra 60’erne.
Sofiegården overgir sig aldrig
220 sider, rigt ill., hardback