John Rendboe: Skakkens helte – i Den Smukke Tid (2022)
John Rendboe udgiver endelig det, som danske skakspillere har sukket efter – en bog om et hidtil ubeskrevet kapitel af skakkens historie.
Den Smukke Tid (1871-1914) var en vidunderlig fredstid, hvor teknik, kunst, byudvikling og turneringsskak buldrede frem.
Med fire skakmestre – Winawer, Burn, Charousek og Pillsbury – som prisme, dykker man ind i en verden, hvor skak var nært knyttet til tidens fremskridtstanke. De store turneringer blev spillet til verdensudstillinger eller i byer med stor fremgang.
Vi følger de fire skakmestre og får glimt af de andre fra tiden i en verden med konstant vækst. Men også en verden, hvor sygdom og død kunne ramme hårdt og ubarmhjertigt.
En bog om mennesker med en kæmpe passion og mod på at føre deres håb og drømme ud i livet, uanset hvilken virkelighed de mødte. Fire skæbner som var med til at forme deres egen tid.
John Rendboe:
Skakkens helte – i Den Smukke Tid (2022)
176 sider, rigt ill., hæftet