Franz Edelgart: Sol stå stille i Gideon. Og Måne i Ajalons dal! (2021)
En kølig septemberdag 1608 står en flok mænd på Mauritstårnets tag ved Binnenhof i Den Haag og betragter omgivelserne gennem et underligt rør, de aldrig har set før. Maurits, statholder, prins af Oranje og øverstbefalende for de nederlandske styrker, har samlet nogle venner og teknikere for at vurdere værdien af dette undseelige rør. De studerer ivrigt uret på Oude Kerk i Delft – 8 km derfra.
Kan de aflæse klokkeslættet?
Omtrent samtidig er Johannes Kepler på vej til Heidelberg for at få trykt sit store værk ”Astronomia Nova”, som han har arbejdet på i 5 år, men ikke kan få udgivet i kejserbyen Prag.
I Padua sidder Galileo Galilei i sit hjem og har hovedet fuld af tanker om kanonkuglers parabolske bevægelser, hydrostatik, pendulers bevægelser og mange andre opfindelser samt opdagelser, som kan kaste lidt ekstra indkomst af sig. Og måske noget berømmelse i tilgift. Snart skal en nyhed fra Nederlandene ændre hans tankebaner.
I København er Longomontanus efter en lille afstikker til Viborg blevet ansat som ”Mathematicus Superior” på universitetet og igen blevet gode venner med Christian Friis.
I Amsterdam arbejder unge Niels fra Viborg på et snedkeri, men han har fået oplysninger om, at hans forsvundne morbror er ansat hos en brillemager i Alkmaar.
Og Kopernikus har allerede ligget i sin grav i 65 år.
Franz Edelgart:
Sol stå stille i Gideon. Og Måne i Ajalons dal!
– En beretning fra 1600-tallet om kikkertens oprindelse og udvikling
228 sider, ill. i farver, hardback