Tore Teglbjærg: Hvaler på Landevejen (2016)
Hvaler på landevejen er den første samlede beskrivelse af historien om menneske og hval inden for det nuværende Danmarks grænser. Et gammelt ordsprog lyder: ”der kommer ej hvert år hval til landet.” Ordsproget sigter til større barde- og tandhvaler ikke til det i vore farvande ynglende marsvin. Ligefrem sjældent har fremmede hvalers ophold ved den nuværende danske kyst nu aldrig været. 23 af verdens cirka 90 hvalarter er blevet observeret ved dansk kyst. Udover det herhjemme ynglende marsvin drejer det sig om følgende arter: alm. delfin, hvidskæving, hvidnæse, stribet delfin, rissosdelfin, øresvin, grindehval, spækhugger, halvspækhugger, dværgspækhugger, narhval, kaskelothval, hvidhval, alm. næbhval, døgling, vågehval, pukkelhval, brydeshval, sejhval, nordkaper, finhval og den mægtige blåhval. Tæt på 600 individer af disse hvalarter er dokumenteret omkomne i de nuværende hjemlige farvande som følge af jagt, uprovokerede strandinger eller utilsigtede bifangster i bundgarn.
Tore Teglbjærg:
Hvaler på Landevejen
500 års dansk hvalhistorie fortalt gennem
hvalforevisninger og hvaludstillinger
700 sider, rigt ill. Hardback m. smudsomslag