Lise Andersen: Hudens tynde is (2020)
Hudens tynde is er en fortsættelse af Ravnen flyver lavt, men kan læses som en selvstændig roman.
Nuka bor i Grønland. Sammen med sin søn Minik er hun flyttet ind hos sin nye kæreste, Siri, efter Miniks far har slået hende. Nuka arbejder på rejefabrikken i byen, men hun vil noget andet og mere, og derfor rejser hun til Aasiaat for at gå på gymnasiet. Efterhånden bliver savnet efter Minik dog for stort, og hun beslutter, at han skal over og bo hos hende på det lille kollegieværelse.
Det er bare ikke så nemt …
"Med ét slog han hende, han ramte igen næsen, inden hun kunne nå at flytte hovedet. Det gjorde så forbandet ondt, at det sortnede for øjnene et øjeblik, og før hun kunne nå at tænke, røg hånden frem og med et slam sad den på hans kind. Han blev så forbavset, at han blev helt stille og holdt op med at skrige.
Åh, hun skulle da ikke slå! Hun trak ham ind til sig og hviskede: ”Undskyld, undskyld, min lille skat.”
Han så på hende med undren i blikket og med noget, der lignede had, og trak sig væk. Hun græd og rakte ud efter ham.
”Sødeste Minik, mor er ked af det, undskyld!” Snottet løb, og der kom også lidt blod fra næsen".
Lise Andersen
Hudens tynde is
Roman
260 sider, hæftet