Hvordan pitcher du bedst dit værk i et følgebrev til et forlag?

Følgebrevet, du sender til et forlag sammen med dit manuskript, er et vigtigt led i at få antaget dit værk. Er dit følgebrev mangelfuldt, vil din bog have svært ved at blive antaget. Der er derfor god grund til at gøre et ekstra arbejde ud af at skrive et lovende følgebrev.

Se forlagsmedarbejderen som din læser

Når en medarbejder på et forlag vurderer dit manuskript, er det en proces, der består af flere led. Ved hvert led skal dit værk vække interesse hos forlagsmedarbejderen for at komme videre til næste led – gør teksten ikke dét, har den ganske enkelt tabt spillet og får afslag. Præcis på samme måde foregår det, når din læser sidder med bogen – derfor bør du anse dét at sende dit manuskript til forlag som stort set det samme, som at din læser skal læse værket for første gang. Dermed bør du også have for øje, hvad der skal overraske din læser – det er nemlig den samme interesse, du skal skabe hos forlaget, der vurderer din tekst. Du skal simpelthen give forlaget lyst til at kende slutningen på historien, ligesom det også er tilfældet med din læser. Det gør du bedst ved at fremhæve, hvad der er at søge efter i historien, altså hvad der skal få læseren til at ville læse videre og søge efter svar.

Vær skarp omkring dit værks potentiale

Når du pitcher din historie, handler det om ikke at være beskeden, men i stedet at fremhæve de bedste elementer ved dit værk, set i så objektivt et perspektiv som muligt. Forlagene modtager adskillige manuskripter, og derfor skal du sørge for at skille dig ud fra mængden med dit værk og følgebrev. En god måde at gøre det på er ved at være skarp på præcis, hvilket potentiale netop din tekst har, og hvorfor netop det pågældende forlag er et godt match til projektet.

Du kan stille dig selv følgende spørgsmål for at stille skarpt på din bogs potentiale:

• Hvad skal blæse læseren bagover?
• Hvad gør denne fortælling sin egen i forhold til andre værker i samme genre?
• Hvilke overordnede tematikker kendetegner værket?
• Hvilke 3-5 ord beskriver bedst dette værk?
• Hvem er den mest oplagte målgruppe og hvorfor?

Ud af disse spørgsmål er det især det om målgruppe, hvor mange falder i en form for fælde ved simpelthen ikke at afgrænse sig til en specifik målgruppe, men i stedet sige at det er ”alle interesserede”, der er målgruppen. Det er nødvendigt at udvælge en gruppe at fokusere på, når man skal vælge forside, lave markedsføring osv. af en bog, og derfor er det yderst vigtigt at have et skarpt øje for, hvem historien henvender sig mest direkte til – dermed ikke forstået eller sagt at andre uden for målgruppen ikke kan finde bogen interessant.

Derudover er det allervigtigste råd at have i hånden, når man skriver følgebrev, at det bør være kort og godt, hvor det efterlader forlaget med mulighed for at høre nærmere, fremfor at komme med lange alt for komplicerede og detaljerige beskrivelser. Husk på at følgebrevets formål er at give en kort opsummering af bogen til forlaget, som skal få dem til at antage værket – gør de det, er der rig mulighed for at udfylde hullerne, hvor detaljerne måtte skæres fra i dit pitch. Afgrænsning er nøgleordet, når det kommer til følgebreve.