Annette Krogul Bertelsen: Jeg vil min datter (2017) - E-BOG
”Mors børnebureau, hvad kan jeg hjælpe med?”
Annette har mange ubesvarede spørgsmål omkring sin adoption. En dag beslutter hun sig for at finde svarene og begynder at grave i sin fortid. Hun husker med undren tilbage på en anspændt og nervøs adoptivmor og de mange timer, som hun har tilbragt ved skrivebordet i et virvar af breve og spædbørnsbilleder. Annette kontakter Hardstiftung - det tyske børnehjem, hvor hun er adopteret fra, og ser i forundring til, mens puslespillets brikker samles for øjnene af hende. I Hedensted, midt imellem stueplanterne i familiens blankpolerede, idylliske hjem, har adoptivmoderen drevet en lyssky virksomhed, der har fikset danske barnløse ægtepar op med forældreløse, tyske børn. Annette har selv været et af disse mange børn, hvis skæbne blev besejlet fra moderens skrivebord. Ved hjælp af årelange brevudvekslinger, billeder og udklip stykkes Annettes historie endelig sammen; en historie om de mange forskelligartede kræfter, der på hver deres måde ønskede Annette det bedste og som tilsammen endte med at besegle hendes skæbne.
Annette Maria Krogul Bertelsen (f. 1960). Uddannet lærer og bosat i Odense. Har tidligere udgivet digtsamlingerne ”En vandring mod lyset” og ”Solskin og let tåge” samt ungdomsromanen ”Kærlighedens veje”.
Annette Krogul Bertelsen:
Jeg vil min datter
- Breve fra et børnehjem
160 sider, ill. hæftet
KAN OGSÅ KØBES SOM TRYKT BOG HER.