De satte os fri er en historisk roman, som begynder i 1869, bare fem år efter det forsmædelige nederlag i 1864. Det er en tid, hvor det spæde demokrati reelt kun omfatter en lille klike af de mest velhavende og de højst uddannede mænd i samvirke med kongen. Hvor kvinders rettigheder er absolut ikkeeksisterende.
En opposition er ved at vokse frem. Venstre-politikere, som med klar røst og trods spot og spe kræver et ægte folkestyre, går sammen og danner Det Forenede Venstre. Gennem de næste fem årtier driver de en politisk udvikling, der ændrer vort samfund.
I romanen følger man tre kendte københavnske familier: Venstre-politikeren Fredrik Bajer og hans hustru Matilde; Johanne Meyer, der bliver socialdemokrat, og hendes mand Emil Lauritz samt den konservative redaktør Carl Ploug og hans hustru Elise.
”Når vi kvinder kræver valgret, er det udtryk for simpel retfærdighed! Alle mennesker er født lige, uanset deres køn!” siger Matilde Bajer, som stifter Dansk Kvindesamfund.
I Folketinget får Fredrik Bajer igen og igen vedtaget lovforslag om valgret til kvinder. Men hver gang smækker Landstinget døren i for kvinderne.
”Det vil ikke være i samfundets interesse! Kvinder er ikke særlig skikkede til lovgivningsvirksomhed!” hævder Carl Ploug i Landstinget. Og forklarer:
”Kvinden har de samme evner som manden, men hun har dem noget anderledes fordelt … Hos hende er følelseslivet og hos ham er forstandslivet stærkest!”
I romanen udfoldes politik og hverdagsliv side om side. Glæder og sorger, sammenhold og kærlighed. Men også bagvaskelse, magtkampe og svindel. Utroskab og skam. Tuberkulosen, der hærger. Mens freden, den dyrebare, skal bevares, og krigen lurer om hjørnet.
Bogen er, som Bertel Haarder skriver i forordet, en dramatisering af 50 års danmarkshistorie!
"Spændende ... fremragende fortalt"
Læs anmeldelse fra historie-online.dk her
"Medrivende ... velfortalt og vellykket"
Lisbeth Høgh:
De satte os fri I-II
To bind samlet, 450 + 462 sider, hæftet
