Hvordan kan du selv redigere dit manus?

Modsat korrekturlæsning er der ikke nogen faste regler for, hvordan en bog skal redigeres. Redigering handler ofte om at skabe forståelse og få tekstens elementer til at hænge sammen. Redaktørens arbejde på forlaget ligger i at hjælpe med at få bogen helt i mål.

Det letter det videre arbejde for både dig og forlaget, hvis du selv har læst manus igennem med simpel redigering for øje og har tænkt over den røde tråd, inden du sender teksten til forlaget. Samtidig fremstår dit manuskript bedre, når det er gennemarbejdet, og det kan give dig bedre odds i udvælgelsesprocessen.

Undgå dobbeltkonfekt, fyld og gentagelser

Når du gennemlæser din tekst, skal du gå kritisk til værks. Spørg dig selv, om nogle sætninger kan undværes eller ændres, så de står skarpere. Er der overflødige ord eller hele afsnit, du kan slette eller rydde op i? Din pointe træder nemlig skarpere frem, når den ikke sløres af unødvendige gentagelser, der trætter læseren.

Hold din tekst simpel. Det er mere effektivt for læsningen og helhedsindtrykket, når du udvælger de få vigtige ord, der gør en reel forskel. Du kan også sætte et ekstra punktum, så du får tæmmet de lidt for svulmende sætninger med mange sideordnede tillægsord og biord.

Sørg for, at læseren kan være med hele vejen

Tænk over, om der er noget, der kan tilføjes teksten, som fremmer fortællingen (eller tesen ved fagbøger). Man kan som forfatter nemlig hurtigt komme til at kommunikere en smule indforstået i sin egen tekst. Det er essentielt, at vigtige begreber, argumenter eller scener, der er centrale for forståelsen og bogens videre handling, uddybes tilstrækkeligt.

Læseren har ikke samme indsigt i din historie, som du har. Hvis du kommer til at tage det for givet, at læseren uden videre forstår en scene eller kender et komplekst begreb på forhånd, kan det i sidste ende gå ud over fortællingen.

Det kan altså være godt givet ud at bruge lidt mere tid på at beskrive en kompleks eller vigtig scene udførligt, så den huskes, og så du ikke taber læseren undervejs.

Nutid eller datid? Hold fast i den rigtige tid

En fejl, vi som forlag ofte ser, er, at forfatteren kan have svært ved at holde fast i den samme tid hele vejen gennem bogen. Mange bøger er f.eks. skrevet i datid, men nogle gange kommer forfatteren ubevidst til at skrive i nutid undervejs. Det sker særligt, når der skrues op for spændingen, og der "går handling i den". Vær opmærksom på, at tiden, du har valgt at skrive i, overholdes.

Redigering af skønlitteratur generelt

• Udråbstegn: Bør begrænses til steder, hvor noget usædvanligt sker
• Karakterer: Vær konsistent, når du bygger dine karakterer. Sørg for, at der er sammenhæng mellem tanke, tale og adfærd. Tag også højde for karakterens alder og sociale baggrund.
• Mange jeg'er: I jeg-fortællinger indleder mange forfattere nye afsnit med Jeg (gik en tur; tænkte på; sagde ...), hvilket ikke er hensigtsmæssigt for teksten eller læseflow. Forsøg at omskriv starten på nogle af afsnittene, hvis de ofte starter med Jeg.
• Show don't tell: I stedet for at skrive Anette så overrasket ud er det langt mere effektivt at skrive Anette spærrede øjnene op. Hjælp læseren til at forestille sig scenen billedligt frem for blot at forklare den.
• Tillægsord og biord: Hold igen og hold teksten simpel. Det plører teksten, hvis der er for mange, eller hvis de er overflødige.
• Anførselstegn: Vær konsistent i brugen af dialog og titler m.m. Typisk står det afsluttende anførselstegn til højre for punktum eller komma. F.eks. "Tak for kaffe," sagde jeg og rejste mig.

Redigering af faglitteratur generelt

• Fagmand eller lægmand: Er bogen til en almen læser, er det vigtigt, at faglige nøglebegreber forklares eller defineres.
• Struktur og rækkefølge: Fagbøger hviler ofte på argumenter, der følger hinanden. Det er en god idé at sikre sig, at argumenterne fra starten kommer i den rette rækkefølge, så pointen/konklusionen til sidst fremtræder tydeligt.
• Faktafejl eller overdrevne postulater: Vi ser af og til forfattere være så passionerede og grebet af skrivearbejdet, at der i kampens hede kan dukke et overdrevent postulat eller reelle faktafejl op i teksten; særligt hvis et emne provokerer dem. Faktafejl bør naturligvis undgås af åbenlyse årsager, men postulater eller vrede kan være et problem ift. at holde en konsistent tone og stil gennem bogen.
• Udråbstegn: Bør undgås, med mindre forfatteren ønsker at understrege en pointe, der vitterligt skiller sig ud.
• Kildehenvisninger: Husk korrekte kildehenvisninger på citater eller ved reference til andre bøger. Det er god stil, øger troværdigheden og kan i bedste tilfælde spare dig for en copyright-sag.