At udgive en bog som virksomhed, selvstændig eller institution kan forbedre jeres markedsføring og øge jeres synlighed. Der er en årsag til, at trykte bøger stadig lever i bedste velgående. En flot trykt bog signalerer nemlig jordbundenhed, professionalisme og dedikation – den kan bare noget helt særligt, hvor en e-bog kommer til kort. Samtidig er bogen et nærværende medie, der lægger op til fordybelse. Disse signaler og værdier kan I som virksomhed med fordel gøre brug af i såvel jeres branding og identitet som jeres medarbejderpleje.
Prøv at tænk over, hvilket aftryk det vil give at give et værk til jeres næste kursusdeltagere, dele den ud ved næste store foredrag eller have den med til næste salgsmøde. En bog foræret i gave er et førsteklasses visitkort – folk gemmer den og vil være mere tilbøjelige til at huske organisationen, fordi den har gjort et reelt, dedikeret og forhåbentlig godt indtryk på modtageren.
Kontakt os endelig, hvis du er nysgerrig på vores tilgang til jubilæumsbøger eller organisationshistorier.